Katteinfluenza
Katteinfluenza er en meget smitsom virussygdom, der i de fleste tilfælde skyldes enten herpesvirus eller calicivirus. Symptomerne på de to virusinfektioner minder meget om hinanden med feber, øjenbetændelse, næseflåd, nysen og evt. lungebetændelse.
Ved infektion med herpesvirus (rhinotracheitis) kan der ses sår på hornhinden, og ved infektion med calicivirus kan der ses sår på tungen og mundslimhinden samt betændelse i munden. Alle katte er modtagelige, men katte under 1 år bliver som regel hårdest ramt.
I de fleste tilfælde kan katteinfluenza blive helbredt eller modvirkes med vaccination af katten, men nogle ender med at være raske smittebærere og smitter andre katte i naturen, eller de får tilbagefald i stressede perioder.
Bestil tid til vaccination
Du kan altid kontakte os via telefon 32 52 07 60 eller e-mail info@kongelundensdyreklinik.dk, hvis du har spørgsmål til specifikke sygdomsbilleder eller behandlinger.
Hvis du ønsker at bestille tid til vaccination af din kat, skal dette foregå telefonisk. Se alle vores åbnings- og telefontider ude i højre side.