Hos Kongelundens Dyreklinik i Kastrup, på Amager, tilbyder vi kastration af hund og sterilisation af hund. Vi tilbyder desuden kastration og sterilisering af katte. Kom forbi med din hund, uanset hvor i København du bor - vi står for professionel behandling af din hund.
Vi anbefaler kastration af hund (hanhund), efter at hunden er blevet kønsmoden, og først efter at det har vist sig nødvendigt. Sterilisation af hund (tævehund) kan derimod ske tidligere og gerne før den første eller anden løbetid.
Ikke altid nødvendigt med kastration af hund
Det er ikke altid nødvendigt med kastration af hund (han), men det kan ske, at hanhunden får en uhensigtsmæssig adfærd. Måske løber den hjemmefra eller er aggressiv over for andre hanhunde. Det kan endvidere være, at den er rastløs og letter ben op ad møblerne.
Ønsket om kastration af hund kan også være mere lavpraktisk. Måske vil I blot undgå hvalpe, hvis der er en tæve i huset eller i nærheden.
OBS: hvis man har en hanhund med lav selvtillid, og dette er årsag til dens aggressive eller udfarende adfærd overfor andre hunde, kan dette forværres ved en kastration. Er du I tvivl om din hanhunds adfærd skyldes hormoner eller lav selvtillid, anbefaler vi at du tager en snak med os først.
Alternativt kan man give hunden et implantat i nakken, en såkaldt kemisk kastration. Dette er en midlertidig kastration, som varer i 6 eller 12 mdr., alt efter styrken på implantatet. Fordelen ved denne metode er, at den er reversibel, og man kan få en idé om, om en kastration vil være en god ide for hunden.