Hos Kongelundens Dyreklinik udfører vi både kastration af kat og sterilisation af kat, samt af hunde.
Få en lettere hverdag med kastration af kat
Ved kastration af kat fjerner dyrlægen hankattens testikler. Dermed undgår I, at den markerer sit territorium med urin, som er ganske ildelugtende. Dette kan være en lettelse for især ejeren, da hankattens adfærd kan være upraktisk, hvis den skal leve i en familie.
Sterilisation af kat hindrer besværlig løbetid
Vidste du at hunkatte kommer i løbetid ved 6-7 måneders alderen? Hankatten bliver kønsmoden ved samme alder.
Kattens løbetid er meget anderledes end hundens. Hvor hunden kommer i løbetid cirka to gange om året, kommer katten i løbetid mange gange i løbet af forårs- og sommersæsonen. Faktisk hver 2-3 uge fra ca marts-oktober.
Hunkatten bløder ikke når den er i løbetid. Det er fordi katte har “induceret ægløsning”. Det vil sige at den først får ægløsning under selve parringen. Katten er derved meget sikker på at blive drægtig ved hver parring.
En kønsmoden ikke-steriliseret hunkat, der går udenfor, vil derfor med stor sandsynlighed blive parret af en hankat, blive drægtig og få killinger.
Når killingerne er født, går katten i løbetid ret hurtigt igen, og den kan blive drægtig igen næsten med det samme – lidt afhængig af mælkeproduktionen.
Så tænker du måske: “Men kan jeg ikke bare få p-piller til min kat, så den ikke går i løbetid?”
Det hurtige svar er nej.
Forklaringen er at p-piller ikke længere findes til kat. Fordi det havde en masse alvorlige bivirkninger såsom brystkræft, livmoderbetændelse og cyster på æggestokkene.
Hvis du hører om nogen hvis kat får p-piller, så er det fordi man kan anvende nogle piller, som bruges til kvinder mod endometriose. Men det anbefales IKKE som en løsning til forebyggelse af drægtighed. Da de har de samme kedelige bivirkninger som de gamle p-piller man brugte til katte.
Nu tænker du måske: “Men er det ikke synd hvis min kat ikke får lov at få killinger?”
Det hurtige svar er igen nej.
Forklaringen er at det ikke har nogen gavnlig effekt på hverken kattens psyke eller helbred at få killinger. Hvis du vil have killinger på din kat, så få dem for din egen skyld. Ikke for kattens.
Og sørg for at have nogle købere til killingerne klar, for uønskede killinger er der nok af på dyreinternaterne. Hvert år er der folk som prøver at skaffe sig af med killinger ved at stille dem diverse steder i kasser/tasker osv. fordi de ikke kan komme af med dem.
En indekat kommer også i løbetid. Den vil være meget insisterende, kontaktsøgende, skyde rumpen i vejret og miave højlydt. Har man ikke set en kat i løbetid før, kan man få tanken, om katten er syg.
Katten kan også finde på at urinere uden for bakken. En intakt hankat som er kønsmoden vil urinstrinte indendørs.
Hos Kongelundens Dyreklinik vil vi meget gerne neutralisere din kat.
Vi har en kattepakke som indeholder:
Sterilisering af hunkat eller kastration af hankat, incl. smertestillende medicin, øretatovering med C, chipmærkning, registrering i Det Danske Katteregister, vaccination, laserterapi på operationssåret og sundhedsbog.
Obs katte skal basisvaccineres to gange med 4 ugers mellemrum, så hvis dette er kattens første vaccination, skal den komme igen efter 4 uger til en revaccination.
Kontakt os gerne for bestilling af tid til sterilisation eller kastration af din kat.
Du kan kontakte os for at høre mere om kastration af kat og sterilisation af kat eller for at bestille tid. Ring på telefon 32 52 07 60 mellem kl. 8:30-12:00 og 14:00-17:00.
Du bedes være opmærksom på, at du IKKE kan bestille tid til dyrlægen per e-mail.